 |
Bikebuster artikler |
|
|
|
Om Look Kéo |
Af Per Bausager
Såfremt du overvejer at udskifte dine traditionelle Look pedaler til Look Kéo pedaler, er der nogle ting du bør have med i dine overvejelser.
Look Kéo har en lavere konstruktion med den hensigt at bringe foden tættere på pedalakslen. Helt præcist så drejer det sig om 6 mm. Det vil sige du får 6 mm længere fra sadel til pedaler. Look foreslår selv at man sænker sadelhøjden med de 6 mm. Jeg er sådan set enig om at man bør sænke sadlen 6 mm ? og ikke nøjes med 3 mm som nogle foreslår ? da det er den afstand der er fra sadlen til pedalen når den er i nederste position, der afgør en rytters suppless (evnen til at pedalere ubesværet i en høj rytme). Når denne position én gang er fundet, bør den ikke ændres.
Når man sænker sadlen de nævnte 6 mm, er der dog et par følgevirkninger, man skal være opmærksom på:
1. Når sadlen sænkes bør styret sænkes tilsvarende. I dette tilfælde hvor der er tale om 6 mm skal man altså fjerne 5 mm spacer under frempinden. Hvis frempinden allerede er i bund ? altså uden spacere er den optimale løsning derfor ikke at skifte til Kéo pedaler, men i stedet at holde sig til Look?s traditionelle system som stadig sælges.
2. Hvis du hører til dem der er meget omhyggelige med målene når du vælger ramme/cykel, af den årsag at det æstetiske har en stor betydning for dig, skal du være opmærksom på at 6 mm er meget at reducere sadelhøjden med. Så hvis cyklens udseende er perfekt med den traditionelle Look pedal-type, så kan det harmoniske udseende sættes over styr med en sådan sænkning af sadlen. Også her vil jeg tilråde at beholde Look?s traditionelle pedalsystem.
3. Når du vælger ny cykel eller nyt stel, og har tænkt at konvertere til Look Kéo i samme omgang, vil du formentlig som de fleste måle din gamle ramme op, og lade disse mål være udgangspunkt for valget af den nye. Også her skal du tænke på de 6 mm, og derfor hellere gå en cm ned i stelhøjde med mindre den du har ? størrelsesmæssigt - er i underkanten allerede.
|
|
|
|