Bikebuster artikler
Geometri og position |
|
| Af Per Bausager Oversizestel og slopingstel, som de senere år har været standard for racerstel, har ikke gjort det nemmere at vælge den rette stelstørrelse - tværtom. Hvor der i "de gode gamle dage" var lige ud ad landevejen at opstille regler for hvad man skulle vælge, er det i dag en veritabel jungle man skal igennem for at finde den rette løsning, hvis man da ikke lige selv er specialist i kørestilling og geometri. I stålrammens tid var det nemt at regne med midt-midt mål for stelhøjden, for alle rør havde samme diameter, og man vidste at forskellen mellem midt-midt målet og midt-top målet var 15-20 mm. Med oversize rammernes indtog blev denne forskel ikke alene meget større ( oftest 35-50 mm), men også på grund af mange forskellige diametre og profiler nærmest umuligt at opstille faste regler for. Man må desværre konstatere at stelproducenterne ikke har gjort det nemmere. Langt de fleste er nemlig blot fortsat med producere moderne oversize stel efter deres gamle stålrammetegninger, hvilket har rykket tingene stik modsat den retning udviklingen er gået blandt rytterne. Der er nemlig en meget udtalt tendens blandt eliteryttere til at køre på lavere og længere stel end tidligere. Et lavere stel giver mulighed for at opnå en større forskel i højde mellem styr og sadel, og når dette kombineres med et længere stel vil kørestillingen blive mere udstrakt for overkroppens vedkommende, med en vigtig aerodynamisk gevinst til følge. Som et eksempel på dette kører Alessandro Petacchi, som er 189 cm, på en ramme der midt-midt kun er 54 cm. Den betyder for en Pinarello Dogma?s vedkommende en midt-top mål på ca. 58 cm. Længden på Petacchis stel er 58,5 cm, og han bruger endda en frempind på 14 cm. Til sammenligning ville han i gamle dage have kort på en 59?er (midt-midt). Dette eksempel viser med stor tydelighed problemet som omtales ovenfor. De fleste producenter holder nemlig fast i deres gamle geometrier, og det betyder at hvis Petacchi var motionist, og ikke blot kunne ordre sine rammer på mål hos Pinarello, så ville han ? såfremt han ønskede sin nuværende stelhøjde, få et stel der er 3,5 cm kortere end det han faktisk kører på, hvilket selvsagt ikke ville være holdbart. Som motionist vil man derfor nemt skulle vælge mellem og for høj eller en for kort cykel, selvom jeg erkender at de færreste motionister vil have behov for at anvende en helt så udstrakt kørestilling. Det bør måske også nævnes at det for motionister, som er startet med cykling i en voksen alder, oftest ikke er muligt at kopiere en så udtalt aerodynamisk kørestil da biomekanikken vanskeligt tillader at der opnås et tilfredsstillende power-output med en så lukket vinkel mellem lår og rygsøjle som en sådan stilling fordrer. Denne evne findes normalt kun hos folk der har kørt konkurrencecykling allerede som børn. Problemet med geometrierne bliver, i modsætning til manges opfattelse, ikke mindre med sloopingstel. Her er godt nok mere fleksibilitet mht sadelhøjde, men det modsatte gør sig gældende i forhold til længden. Sloping er en marketings-opfindelse, som har det formål at reducere antallet at varianter til gavn for producenter og forhandlere, men bortset fra prisfordele visselig ikke for forbrugerne. Et sloopingstel vil typisk have 4-5 størrelsesvarianter. Det betyder 4-5 forskellige højder, og hvad værre er, også kun 4-5 forskellige længder. Dette skal ses i forhold til de 12-15 forskellige højder og længder som italienske stelproducenter ellers har kunnet tilbyde. Jeg skal her indskyde at seriøse hardcore konstruktører som Gios, Wilier, Pinarello, Colnago og De Rosa fortsat, i deres high-end gebet, kan levere hele paletten - samt oven i købet stel bygget på mål. Men tilbage til slopingtstellene. Når man vælger et stel eller en cykel af denne type, er det af største vigtighed at man i højere grad ser på stellets længde end på dets højde hvilket er det modsatte af det de fleste gør. Hvis man har en ældre cykel med et stel i traditionel geometri som man befinder sig godt på, vil det det rette være at måle stellets længde midt-midt, og lade dette mål være afgørende for valget af det nye slooping- eller oversizestel . Der er nemlig kun en beskeden mulighed for regulering på længden af frempinden især når æstetiske overvejelser medtages - idet fx et XL stel til en mand på 190 cm, vil se fuldstændig vanartet ud med alt hvad der er kortere end en 12 cm frempind så der findes altså kun 12, 13 og14 cm at vælge imellem. At der som nævnt kun findes 4-5 størrelsesvarianter gør ikke vanskelighederne mindre. Konklusionen på de problemer som skitseres her er, at det man først og fremmest bør være opmærksom på når man vælger stel/cykel er længdemålet på overrøret som måles fra midten af sadelrøret til midten af kronrøret og herefter stelhøjden målt fra midten af kranken til top af sadelrøret. |
|
Kundeservice
Bikebuster
Råd & Vejledning
©opyright Bikebuster A/S | Skullebjerg 6, Gevninge | 4000 Roskilde | Tlf.: 88 83 99 99 | E-mail: info@bikebuster.dk | Website by Info-Connect
-
American Express
-
Diners Club
-
Dankort
-
Visa & Visa Electron
-
Mastercard
-
Maestro
-
JCB
-
Klarna