Medlemsnr Password Glemt password?

Bikebuster artikler

Hemmelighederne bag Di Luca's transformation.

Af Per Bausager


Danilo Di Luca som i mange år har været en fremtrædende rytter med gode resultater, er i denne sæson brudt igennem lydmuren, og må vel betragtes som verdens bedste allround rytter indtil videre.

Di Luca har altid haft motoren til at udrette store bedrifter i landevejscykling. Med kun 62 kg formår han i sine antrit at generere 1000 watt, mens hans syregrænse - som nås ved 175 pulsslag -ligger ved 400 watt. Det giver en vægt/kraftforhold på 6.5 watt pr. kilo hvilket klart ligger blandt det højest opnåelige.

Endvidere er Di Luca i stand til at pedalere med en meget høj frekvens - 90-95 rpm selv på hårde stigninger hvor han er en af de sidste til at skifte til stor klinge når der bliver kørt til i finalerne. Det betyder at han bevarer musklernes friskhed og eksplosivitet i længere tid end konkurrenterne.

Di Luca siger selv at en vigtig årsag til den markante forbedring han har oplevet skyldes ændret valg at materialer hvilket er særdeles interessant idet han har valgt at anvende en aluminiums-ramme bygget hos Bianchi's Reparto Corsa afdeling i Bergamo. Dette er et skridt tilbage i udviklingen da mange proffer i dag kører på standardrammer af den årsag at flere industrielle aktører ved hjælp af stærk økonomi har kunne købe sig ind som leverandører til de store hold. Disse producenter har oftest ikke mulighed for at lave specialbyggede stel da der som regel er tale om monocoque carbon stel som kun fås i 4-5 størrelser. Årsagen er at en støbeform koster ca. 100.000 USD, så der er ikke rigtig nogen der har lyst at tilbyde 10-12 forskellige størrelser, for slet ikke at nævne specialbyg på mål.

Sammen med sine tekniske rådgivere er Danilo Di Luca kommet til den konklusion at det er vigtigere at opnå præcis den position på cyklen, hvor han bedst distribuerer sin kraft og sin supless (evnen til at pedalere rundt og flydende), end det er at køre på en monocoque ramme og spare 100-200 gr.

På sin 2005 Bianchi FG Lite har Di Luca fået et stejlere sadelrør end tidligere. Det er nu 74 grader og hans set-back er kun 3 cm. Dette trick giver et større power-output men kompromitterer evnen til at holde en høj pedalfrekvens. For at råde bod på dette har han sænket sadelhøjden fra 700 mm til 694 mm. På samme tid har han skiftet fra de 170 mm pedalarme han altid har kørt med til 172,5 mm arme. Han siger at det har overrasket ham at notere at han har kunnet foretage dette skifte uden at falde til en lavere pedalfrekvens, men at han til gengæld bedre formår de kraftige skift i rytme som forekommer i en finale.

Som en sidste ting siger Di Luca at omgivelserne på hans nye hold Liquigas er meget stimulerende for ham, at han har det godt med de andre ryttere på holdet og at han her føler han får den opbakning som skal til for at vinde de store løb.
 
Indkøbskurv
0 varer i kurven

Total

kr 0,00

Medlemsbonus

kr 0,00

Se Kurv

Gå til kasse

Kontakt | Sitemap | Website by Info-Connect | Vi bruger Mailtool